Diskussion uden fordomme

DEBAT - Kære Politikere: Stands gravemaskinerne, endnu før de kører. Sådan skrev Initiativgruppen for Gudenåens øvre løb/Birthe Henriksen i 1991.

Af Karen Bækbøl

Og hun fortsatte. ”Lad os i fællesskab starte med de ord, visioner, planer og ønsker, hvor vi er enige.

Lad os bruge vores fælles kræfter sammen. Lad os fordomsfrit diskutere tingene uden låste beslutninger og angst for ”at tabe ansigt”. Demokratiet vil vinde ved det, og naturen i Gudenådalen vil vinde ved det. Og ikke mindst, mange tusinde mennesker vil få en gevinst fremover.

En erhvervsmæssig gevinst eller en naturoplevelsesgevinst.

Og hvad så med laksen? Vi vil gerne have laks i åen, også selvom det er 800 år siden, vi sidst så den. Men den skal ikke komme på bekostning af hverken alternativ ikke-forurenende energi, rekreativ kanosejlads eller ødelagte erhvervsmuligheder.

Vi tror, at den udmærkede laks ”fra Randers a” kan være her sammen med alle os andre – alle vi, som kender Gudenåen, bruger den og holder af den”.

Der skulle gå 5 år med kamp og diskussioner, inden man ved miljøminister Lone Dybkjær forståelse, kom til et kompromis 1996.

Gudenåen er Danmarks længste å og strækker sig over cirka 160 kilometer fra udspringet i Tinnet Krat ved Tørring til udløbet i Randers Fjord. Åen løber gennem det midtjyske landskab og forbinder søer, ådale og bysamfund på sin vej mod Kattegat.

Gudenåens forløb passerer blandt andet gennem Silkeborgsøerne, hvor åen udvider sig og får karakter af søsystem. Her er landskabet præget af skovklædte bakker og dybe dale, formet af istidens smeltevand. Længere mod nord snævrer åen sig ind og løber mere roligt gennem lavere terræn, før den når Randers.

Åen har haft stor betydning for bosætning, transport og erhverv gennem historien. I århundreder blev vandkraften udnyttet ved møller og senere ved industrivirksomheder, og Gudenåen fungerede som færdselsåre for både varer og mennesker. Sporene ses stadig i form af gamle møllepladser og reguleringer af åløbet.

I dag er Gudenåen et vigtigt naturområde og et centralt rekreativt element. Den bruges flittigt til kano- og kajaksejlads, lystfiskeri og friluftsliv, og ådalen rummer et rigt dyre- og planteliv. Samtidig er åen genstand for naturgenopretning og miljøindsatser med fokus på vandkvalitet, biodiversitet og fri passage for fisk.

Gudenåen fremstår i dag som både kulturhistorisk akse og levende natur, tæt knyttet til fortællingen om det midtjyske landskab og menneskets samspil med vandet.