Gå til hovedindhold

Dødsjovt standup med Ane Høgsberg på teatret



Dødsjovt standup med Ane Høgsberg på teatret

Ane Høgsberg

Ane Høgsbergs andet soloshow handler om en af de få ting, vi alle har til fælles; døden. Vi møder den flere gange i livet, og vi skal med sikkerhed alle dø en dag. Men hvordan ønsker vi at komme herfra? Hvad bliver der mon snakket om til vores begravelse - og kan man egentlig selv vælge det dyr, man gerne vil genfødes som?

Da Ane i tre uger i foråret 2018 gik med frygten for at have fået brystkræft, boblede alle de her ting op - ikke på en uhyggelig måde, mere: Husker de at lave rigeligt med kage til gravøllet? Hvilken sang skal spilles i kirken? Og hvordan kommer min barndomskæreste til at tage nyheden? Ane havde heldigvis ikke kræft, men der blev sat gang i en masse tanker: Hvad er i grunden den vildeste måde at dø på, og hvem skal i hvert fald ikke arve noget, når den tid kommer? Om det kommende show uddyber Ane: “Det har altid betaget mig at lave standup om de mørke sider i mennesket, og jeg glæder mig til at få folk til at grine af døden - for det kan man lige så godt”.

Ane Høgsberg er gennemført sjov og har faktisk papir på det! I 2016 fik hun nemlig tildelt Talentprisen ved ZULU Comedy Galla, og du har måske også hørt hende i den populære podcast Voksenvenner sammen med komikerkollegaen Jonatan Spang.

Oplev Ane Høgsbergs nye show, hvor hun med sin vanlige selvironiske distance og jyske charme udleverer livet som kvinde i dag, så både mænd og kvinder bryder sammen af grin.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer

Mest læste artikler