Anker og Pølsevognen er Danmarkshistorien, når den er bedst

DEBAT - Ved kommunalvalget den 18. november er jeg byrådskandidat for Socialdemokratiet, som jeg gerne kalder Ankers parti. 

Af Bent Riis
Byrådskandidat for Socialdemokratiet

Det gør jeg, fordi den gamle statsminister Anker Jørgensen, er min store inspiration, som med få ord kunne sige hvad Socialdemokratiet altid skal være:

1: Et erhvervsvenligt parti.

2: Et parti som ligger til venstre for midten.

Erhversvenlig for at få råd til velfærdssamfundet.

Til venstre for midten fordi vi ønsker en grad af omfordeling, som også giver samfundets svage og sårbare et godt liv.

Den yderste venstrefløj har en god sans for de svage, men en mangelfuld sans for erhvervslivet.

De borgerlige har en god sans for erhvervslivet, men en mangelfuld sans for de svage.

Derfor kan jeg kun være socialdemokrat.

I 1980 arbejdede jeg for Jysk Rengøring i København. Jeg gjorde rent i opgange. Vaskede trapper og gelændere og tørre spindelvævet af lamperne. Jeg begyndte på Borgbjergsvej 1, og på brevsprækken på 3. sal stod navnet: A. Jørgensen. Beskedent og almindeligt selvom det var landets statsminister som boede der - i en treværelses i Sydhavnen!

For mig er den brevsprække blevet et symbol på en tid, som aldrig vil blive gentaget. Der var ingen livvagter, som stoppede mig ved statsministerens dør. En statsminister som ofte spadserede alene fra Sydhavnen til Statsministeriet, og jævnligt stoppede op ved en pølsevogn, hvor han fik sig en god snak og ”en socialdemokrat med håndtag” (Rød Hotdog med hele svineriet) inden han spadserede videre.

Anker og Pølsevognen er Danmarkshistorien, når den er bedst.