DEBAT - Regeringen har forslået en masse gode ting for vores børn i finansloven for 2026, fx et mål om at ansætte 1.400 flere voksne og samtidig sænke forældrebetalingen med (i gennemsnit) ca. 3.200 kr. årligt. Dertil vil man ændre måden, man opgør normeringerne på, altså hvor mange voksne der er pr. barn, så lederen ikke længere tæller med. Det er gode forslag, der vil gøre en forskel med flere voksne, som kan være rammen omkring leg, nærvær og udvikling af vores små.
Af Niels Peter Bøgballe, Formand (S) Børne- og dagtilbudsudvalget
I et læserbrev for nylig af Lars Jensen (V) skriver han, at hans parti vil vælge de ændrede normeringer til og er klar til finde pengene, de ca. 8 mio. kr., det vil koste. Her vil jeg gerne skære det ud i pap, det ikke et valg, det er en ændring af lovgivning fra Christiansborg, så det skal vi indføre, uanset partifarve. Der hvor partifarven bliver interessant, er spørgsmålet om, hvor de 8 mio. kr. skal komme fra.
Da vi i budgetaftalen for 2024 anviste +50 mio. kr. til at opfylde regeringens krav om normeringer, var det Socialdemokratiet og andre partier, der anviste finansieringen, ikke V.
Da vi i budgetaftalen for 2026 finder 65 mio. kr. til ekstra voksne i vores børnehaver, vuggestuer, dagpleje og over 300 mio. kr. til de fysiske rammer var det Socialdemokratiet og andre partier, der anviste finansieringen, ikke V.
Jeg husker, at Claus Hjort Frederiksen (V), da han var finansminister, havde et skilt på sit bord med påskriften ”hvor skal pengene komme fra?”. For nylig tænkte jeg tanken, da byrådet debatterede budgettet for 2026 og årene frem. Her talte V om at bruge endnu flere penge OG sænke skatten, dog uden at pege på hvor pengene så skal komme fra til det. Hvad skal have kniven fra Venstre? Skolerne? Ældre- eller handicapområdet? Danmarks billigste administration?
En løsning kan være at lægge udgiften ind i den almindelige demografimodel for dagtilbudsområdet, som vi politisk har prioriteret at fastholde. Men det er måske demografimidlerne, der skal have kniven?