(Genrefoto)
LANDBRUG - Den danske produktion af frugt og grønt falder, mens importen stiger. Men nye dyrkningsmetoder kan gøre det muligt at dyrke mere herhjemme med mindre belastning af vandmiljøet, siger en professor fra Aarhus Universitet.
Af redaktionen
Danske blomkål står side om side med spanske. Æbler kommer fra Italien, blåbær fra Polen og agurker fra Holland. Også midt i den danske sæson fylder de importerede varer godt på butikshylderne.
På ti år er den danske produktion af frugt og grønt faldet med omkring 20 procent. I dag producerer Danmark kun 26 procent af de grøntsager og ni procent af den frugt, der sælges på det danske marked. For 60 år siden var tallene henholdsvis 92 og 54 procent.
Professor Hanne Lakkenborg Kristensen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet mener, at udviklingen kan vendes.
– Vi taler meget om, hvordan vi redder dansk frugt- og grøntproduktion. Men vi taler alt for lidt om, hvordan forskningen kan gøre den både mere bæredygtig og mere attraktiv.
Forskning skal give svar
Fra 2027 træder en ny kvælstofregulering i kraft for at beskytte vandmiljøet. De foreløbige beregninger har skabt bekymring blandt producenter af blandt andet kål, fordi grøntsagsdyrkning ofte efterlader mere kvælstof i jorden end kornafgrøder.
Professoren mener ikke, at miljøkravene skal lempes. Der skal forskes mere.
Markforsøg viser allerede, at samdyrkning, efterafgrøder, præcis gødskning, recirkulering af næringsstoffer og mere skånsom jordbehandling kan mindske nitratudvaskningen uden nødvendigvis at koste udbytte.
Det er baggrunden for, at hun afviser, at Danmark står over for et valg mellem miljø og produktion.
– Vi behøver ikke vælge mellem flere danske grøntsager og et bedre vandmiljø.
Løsningerne bliver ikke de samme overalt.
En kålmark på sandjord kræver ikke nødvendigvis de samme dyrkningsmetoder som løg på lerjord.
– Derfor har vi brug for langt mere forskning, så vi kan udvikle løsninger, der passer til de enkelte afgrøder og jordtyper.
Hun fremhæver også, at frugt og grøntsager generelt har et lavt klimaaftryk, fordi de dyrkes direkte til mennesker og ikke først skal gennem husdyr.
Mere kan dyrkes herhjemme
Danmark bliver aldrig selvforsynende med bananer eller appelsiner. Men æbler, kål, rodfrugter og flere væksthusgrøntsager kan allerede dyrkes herhjemme.
For løg og gulerødder gør moderne lagring det muligt at levere danske varer næsten hele året. For andre afgrøder kan nye dyrkningsmetoder og investeringer forlænge sæsonen.
– Vi importerer i dag mange grøntsager og frugter, som danske producenter uden videre kunne dyrke i sæson.
Dansk produktion giver samtidig forbrugerne bedre mulighed for at se, hvor varerne kommer fra, og hvordan de er dyrket.
Fødevarestyrelsens kontrol finder år efter år færre pesticidrester i dansk frugt og grønt end i importerede varer. Produktionen foregår samtidig under danske regler for sporbarhed, arbejdsmiljø og løn- og ansættelsesforhold.
Ifølge professoren kræver det dog, at producenterne kunne se et marked.
Smag kan blive forspringet
Danske producenter kommer næppe til at konkurrere med lande med lavere lønninger og produktionsomkostninger.
Til gengæld kan de skille sig ud på smag, kvalitet og variation.
Forskere undersøger, hvordan sorter og dyrkningsmetoder påvirker smag, tekstur, holdbarhed og indholdet af bioaktive plantestoffer.
– Målet er ikke kun at dyrke flere grøntsager. Vi vil også udvikle grøntsager med mere smag, større variation og høj kvalitet.
Hun håber samtidig, at forbrugerne begynder at interessere sig mere for kvaliteten af de grøntsager, de lægger i indkøbskurven.
– Vi taler gerne om kvaliteten af vin, kaffe og ost. Frugt og grønt fortjener den samme opmærksomhed. Det skal være smagen, kvaliteten og råvarernes historie, vi taler om rundt om middagsbordet. Ikke kun prisen på kiloskiltet.
