
Hovedgård/Søvind IF topper stadig Serie 1 – men lørdag blev det til nederlag og en god portion virkelighed. Til gengæld blev klubbens helt store ildsjæl, Pernille Teilmann Sørensen, hyldet med klapsalver, blomster og glade ord fra DBU.
Af Jørn Kildall. Foto Peter Knudsen
Lørdag den 27. september blev en af de dage, hvor man både kan græde og smile på én gang – hvis man altså holder med Hovedgård/Søvind IF.
Før kampen mod Hedensted IF var der nemlig én, der for alvor fik dagens største sejr. Pernille Teilmann Sørensen – den evigt energiske og altid hjælpsomme frivillige i klubben – blev hædret af DBU for sin kæmpe indsats i ungdoms- og børneafdelingen.
"Jeg troede bare, jeg skulle stille op til kamp – og så kom de med blomster og det hele," sagde Pernille med et overrasket grin. Hun havde ellers hverken vundet kamp eller lotteri – men noget endnu vigtigere: Hun har i årevis vundet hjertet hos dem, der trækker i trøjen hver uge.

Bolden trillede… den forkerte vej
Men euforien over hyldesten fik ikke lov at vare længe. Faktisk kun ét minut. Så lå bolden i Hovedgård/Søvinds net. Et lynmål fra Hedensted satte tonen for resten af opgøret – og ja, den tone var altså mest i mol.
Inden pausen stod det 0-2, og det var egentlig først efter pausen, at hjemmeholdet fik sat sig lidt tungere på kampen. Et godt pres blev lagt, og så var der endelig gevinst: Mads Randløv eksekverede et straffespark med sikkerhed og stil.
"Det var da rart at få den i kassen," sagde han efter kampen, "men altså – vi skal være klar fra start, ellers bliver det en lang dag." Og lang, det blev den.
Kampen endte 1-3. Et skud reality, serveret med modvind.

Nye chancer venter – næste stop: Rask Mølle
Heldigvis er fodbold en evigt tilbagevendende mulighed for at rette op på det hele. Allerede lørdag den 4. oktober venter næste chance, når Hovedgård/Søvind gæster Rask Mølle kl. 12.00.
"Vi ligger stadig nummer ét," som én af spillerne sagde med hænderne i siden og et skævt smil, "så det er ikke verdens undergang – men lidt irriterende er det da."
Og det er jo netop fodbold. Lidt kærlighed, lidt skuffelse og forhåbentlig en masse grin og sammenhold. Præcis som lørdagen i Hovedgård bød på.