Efterårsfarver og fernisering i Tinghuset: Karen Rønne satte kulør på Brædstrup

BRÆDSTRUP - Kunstsæsonen er skudt i gang i Brædstrup med farverige penselstrøg og sprudlende snak. Karen Rønne åbnede efteråret i Tinghuset med en udstilling, der fik både lokale og nysgerrige kunstelskere til at stimle sammen i de gamle dommergemakker.

Af Jørn Kildall. Foto Thamoms Rasmussen

Det er efterår. Luften er blevet sprød, og kunstforeningerne vågner efter sommersøvn. I Brædstrup Kunstforening betyder det én ting: Tid til fernisering. Og helt ærligt – man kan næsten stille sit ur efter det. Klokken 16.45 er der ekko i lokalerne, og man kan få både et glas vin og en god snak uden at snuble over nogen. Klokken 16.59? Så er der kø ved døren, og snakken flyder som den kølige hvidvin i glassene.

– Det er som en trylleformular, griner formand Anna-Lise Rotbøl. – Folk vælter ind lige i sidste øjeblik, og det er altid så hyggeligt.

En varm velkomst – og en venlig opfordring

Anna-Lise bød velkommen med vanen tro charme og en lille opfordring i baghånden:

– Hvis nogen skulle have lidt tid og lyst i weekenderne, så mangler vi stadig frivillige til at holde udstillingen åben. Man får kaffe, kunst og godt selskab – og det er da ikke det værste, vel?

Udstillingen er åben de næste weekender, så både dem der ikke nåede ferniseringen og dem der bare vil se det hele én gang til, har rig mulighed for at nyde værkerne i ro og mag.

Kunstneren med historier i penslen

Karen Rønne tog ordet – og publikum – med ind i sin farverige verden af streger, tanker og teknikker. Hun fortalte om det, der ikke står på skiltet ved siden af maleriet. Om det, man kun kan høre, når man lytter med hjertet. Og hun gjorde det med en umiskendelig varme og finurlighed, der gav billederne ekstra liv.

– Jeg bliver altid lidt rørt, når folk spørger ind. Det er jo min indre verden, der hænger der på væggene, fortalte Karen stille.

Lys i efteråret – og farver i hjertet

Udenfor begyndte efteråret at røre lidt på sig. Blade, der får farve i kinderne, og himmel, der hænger lidt lavere. Men inde i Tinghuset var der lys, latter og klare farver fra væg til væg.

Karen Rønnes værker strålede. Fantasifulde, legesyge, og med det der glimt, der får én til at stoppe op og smile lidt. Og man kunne næsten høre én af gæsterne mumle:

– Det er ligesom at få solskin på øjeæblerne…