Gå til hovedindhold

Folketinget er ikke Vatikanet - det bør DF og Venstre også anerkende!



Løftebrud i milliardklassen

DEBAT - Der er noget grundlæggende galt, når Folketinget begynder at indrette sig, som om Christiansborg er en lille stat i staten.

Af Hans Kristian Skibby (DD)
MF, Danmarksdemokraterne 

Beslutningen om at tilknytte en præst til Folketinget er et godt eksempel.

Vi folketingsmedlemmer er først og fremmest helt almindelige borgere. Er vi medlemmer af Folkekirken, hører vi til et sogn – præcis som alle andre danskere. Her har vi allerede adgang til en sognepræst, kirkelige handlinger, sjælesorg og de samtaler, vi måtte have behov for. Hvorfor skal politikere dog have et særligt tilbud, som resten af befolkningen ikke har?

Jeg har stor respekt for Folkekirken og for præsternes arbejde. Netop derfor bør vi også respektere den ordning, der allerede fungerer over hele landet. Der er ingen grund til at opbygge en særordning for 179 folketingsmedlemmer, når der allerede findes et velfungerende kirkeligt tilbud i alle landets sogne.

Når Venstre og Dansk Folkeparti åbenbart bakker op om idéen, sender de et mærkeligt signal!

At folketingsmedlemmer har behov for en særlig præst, fordi de arbejder på Christiansborg. Den tankegang skaber unødig afstand mellem politikere - og de borgere, vi er valgt til at repræsentere.

Vi skal ikke gøre Christiansborg til en dansk udgave af Vatikanet i Rom. Vi skal tværtimod huske, at folketingsmedlemmer hverken er finere eller vigtigere end andre danskere. Derfor bør beslutningen trækkes tilbage, og vi bør – ligesom alle andre – bruge den præst, der hører til vores eget sogn. Punktum.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Indvielse af Havnetorvet i Juelsminde".
Indvielse af Havnetorvet i Juelsminde

Reklamer