ØSTBIRK - Som dreng lånte Christian og kammeraterne musiklokalet på Østbirk Skole. Her begyndte drømmen om at spille musik. I dag har den ført ham til samarbejder med nogle af landets største kunstnere – og til Bøgescenen på Smukfest.
Af: Dan Ingemann Jensen
Christian Warburg er født i Randers, men flyttede som femårig til Østbirk, hvor hele hans barndom udspillede sig.
– Jeg forbinder Østbirk med hele den barndom, jeg kan huske. Jeg gik på Østbirk Skole, og det var et fantastisk trygt sted at vokse op, fortæller han.
Musikken fyldte tidligt. Allerede i de første skoleår begyndte han at spille guitar, og for konfirmationspengene købte han både sin første elguitar og cd'en Brothers in Arms med Dire Straits.
– Det første riff har sikkert været Smoke on the Water. Det er jo dér, næsten alle guitarister begynder, siger han med et smil.
Drengene med de store drømme
Sammen med vennerne Jeppe, Nicolaj og Kenneth dannede Christian et band. De fik lov til at låne musiklokalet på Østbirk Skole efter skoletid, hvor de øvede på skolens instrumenter.
– Vi syntes bare, at selvfølgelig skulle vi have et band. Selvfølgelig skulle vi være rockstjerner.
En vigtig person blev guitarlæreren, Ersted Petersen, som tog de unge musikeres ambitioner alvorligt. Da de ville spille hurtigere heavyrock, fandt han noder og tabulatur til blandt andet orkesteret Quiet Riot.
– Han var en ildsjæl. Han udfordrede os og hjalp os videre.
Bandet blev senere en del af ungdomsskolens musikmiljø. De øvede flittigt, spillede koncerter og oplevede for første gang suset ved at stå på en scene.
– Det var et kæmpe kick. Vi var helt høje bagefter.
Musik blev en levevej
Efter gymnasiet tog Christian på Brandbjerg Højskole, hvor han opdagede, at musikken kunne blive mere end en hobby.
Det førte ham til konservatoriet i Aarhus og senere København.
– Jeg fandt ud af, at jeg ville leve af at spille guitar. Det var den vej, jeg ville.
Undervejs fik han opmuntring af bl.a. bassisten Bo Stief, som opfordrede ham til at bevare sit eget musikalske udtryk.
Det råd har han båret med sig lige siden.
Når telefonen ringer
I dag lever Christian delvis af musikken og har spillet med blandt andre Paul Young, Burhan G., Joey Moe, Fallulah og senest Dodo & The Dodos.
Et af de opkald, han aldrig glemmer, kom efter et par koncerter med Paul Young i Tyskland.
– Tourmanageren ringede og sagde, at Paul gerne ville have mig med fast. Det var en kæmpe anerkendelse.
Samarbejdet kom til at vare omkring 14 år.
For nylig ringede telefonen igen. Dodo & The Dodos manglede pludselig en guitarist.
– Jeg fik opkaldet torsdag, og første koncert var allerede lørdag. Jeg havde to aftener til at lære et festivalsæt på 75 minutter.
Han sagde ja.
– Som professionel musiker skal man være klar, når muligheden kommer.
Drømmen om Smukfest
For Christian har Smukfest altid haft en særlig betydning.
– Bøgescenen var et af de mål, jeg virkelig drømte om at nå. Derfor var det en kæmpe oplevelse at stå der.
Han beskriver Smukfest som noget helt særligt.
– Hele musikbranchen mødes dér. Der er en stemning, man ikke finder andre steder.
Selv efter at have spillet på festivalen nyder han stadig at stå bag scenen og opleve de andre kunstnere.
Talent er ikke nok
Christian kommer stadig jævnligt i Østbirk, hvor hans mor fortsat bor.
Skulle han give et råd til en ung guitarist fra Østbirk med de samme drømme, er svaret klart:
– Talent er desværre ikke nok. Det kræver talent, hårdt arbejde og en god portion held.
Man skal være klar, når chancen opstår.
– Nogle gange ringer telefonen på det helt rigtige tidspunkt. Så skal man være klar til at sige ja.
Fra et lånt musiklokale på Østbirk Skole til Bøgescenen på Smukfest har vejen været lang.
Men drømmen begyndte det samme sted som for så mange andre – med nogle gode venner, en guitar og lysten til at spille.
