Så er der igen halbal i Hovedgård
HOVEDGÅRD - Måneders hårdt arbejde udmøntede sig i en næsten helt fyldt Hovedgård Hal for Mathias Bruhn og Kim Rasmussen, som har været primusmotor for at der igen er halbal i byen.
Af Jørn Kildall
Der var fyldt ved alle bordene i den store hal med masser af glade gæster som, havde taget festtøjet på for at feste igennem med familie, venner og naboer. Menuen var lækker om end lidt forsinket, men godt så den ud da den endelig kom ind på den store buffet.
Hammerfed vært går på scenen
Aftens vært var Jacob Haugaard som leverede en topprofessionel underholdning lige fra begyndelse af. I starten da maden lod vente på sig gik han på scenen og i løbet af få sekunder sang alle i hallen med på klassikeren: Jeg Bor Til Leje På Haveje. Det var samtidig en lille hilsen til Kim Larsen som udødeliggjorde sangen.
Haugaards lille korte intermezzo fik stemning op til vidunderlige højder og som et trylleslag var maden båret ind og hovedretten kunne indtages. De mange frivillige i hallen som passede barerne, buffeten og klarede afrydningen af bordene, har også en meget stor del af æren for at Hovedgård Halbal 2018 kan betegnes som en succes.
Jakob Haugaard (født 1957) er dansk komiker, forfatter og tidligere politiker, kendt for sin satiriske tilgang til både samfund, magt og medier. Han slog igennem i 1980’erne som stand-up-komiker og blev hurtigt et markant navn med sin tørre humor, absurde pointer og skæve blik på hverdagen.
Haugaards komik er ofte præget af underspillet levering og en leg med sprogets logik og forventninger. Han har udgivet flere bøger og medvirket i radio- og tv-programmer, hvor han har udfordret traditionelle formater og autoriteter med humor som værktøj.
I 1994 blev Jakob Haugaard valgt ind i Folketinget som løsgænger efter en valgkamp, der var bygget på satire og løfter som “medvind på cykelstierne”. Trods det humoristiske udgangspunkt tog han rollen som folkevalgt alvorligt og deltog aktivt i det parlamentariske arbejde, indtil han forlod Folketinget i 1998.
Jakob Haugaard har siden bevæget sig frit mellem kultur, debat og offentlig samtale. Han står som et eksempel på, hvordan humor kan bruges til at stille spørgsmål ved magt, vaner og selvfølgeligheder – og hvordan satire kan få reel politisk betydning.