Gå til hovedindhold

Kagehuset går efter mere end sidste års tredjeplads



Bagermester Henrik Kjær, Hovedgård

HOVEDGÅRD - Kagehuset i Hovedgård stiller igen op i Danmarks Bedste Brød & Kager. Henrik Kjær går efter at forbedre sidste års tredjeplads, mens Mathilde stiller op i pastry ved konkurrencen i Odense.

Af redaktionen

Kagehuset i Hovedgård tager 21. oktober til Kold College i Odense med ambitioner om mere end bare at være med.

Sidste år fik Henrik Kjær en tredjeplads. Kunderne tog godt imod resultatet, og mange skulle bagefter prøve bageriets 80 % Rugbrød.

Vil højere op

Henrik Kjær stiller i år op i både rugbrød og specialbrød.

“Vi har forberedt os længe og grundigt i år, og vi går efter en endnu bedre placering. Jeg tror på, at det kan lykkes,” siger han.

Mathilde er også med

Kagehuset har også Mathilde med. Hun er snart færdig med sin uddannelse og skal dyste i pastry.

Konkurrencen samler professionelle bagere og konditorer fra hele landet. Produkterne bliver bedømt af både fagdommere og lægdommere.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Røde Kors indsamling i Østbirk".
Røde Kors indsamling i Østbirk

Reklamer

Mest læste artikler