Krolftræning to gange om ugen
Årgang 60+ er særdeles aktive her hvor krolfsæsonen er på sit højeste.
Tirsdag formiddag satte aktivitetetscentrenes hold fra Birkebo i Østbirk, Tamdrup, Hatting og Søndergården i Brædstrup hinanden stævne på Østbirk Stadion. Og dog alligevel ikke.
For når holdene dyster blandes kortene som det første godt og grundigt, og hvilket af dagens hold, man havner på, er fuldstændig uden geografisk tilhørsforhold. Til gengæld er det åbentlyst fremmende for fællesskabet.
På Birkebo træner Østbirks spillere flittigt.
- Vi træner hver tirsdag kl. 10 og torsdag kl. 14, siger Svend Erik Madsen. Eneste krav for deltagelse er at man er førtidspensionist eller 60+. Kontingentet afskækker næppe. Her betales 10 kr. om måneden, til gengæld inkluderer beløbet både kaffe og lidt hyggeligt spiseligt efter træningen.
- Spillertruppen tæller i øjeblikket 36 spillere, siger Svend Erik.
Træffene foregår på skift hos hver af ”deltagerklubberne”, så alle har en hjemmebanekamp i sæsonen. Efter tirsdagens træf i Østbirk, var der samling på Birkebo i festsalen til fælles spisning. Her stillede holdene op for fotografen, og der var en lille præmie til vinderne fra Hold 4.
Krolferne fra Hatting var ilet videre, og deltog ikke i spisningen. Det travle 60+ program bød nemlig for Hattingspillerne også på bowling denne tirsdag.
Giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!