Gå til hovedindhold

Mary: Kronprinsesse med en sag – portræt på DR1



Da forlovelsen mellem Mary Elisabeth Donaldson og H.K.H. Kronprins Frederik blev offentliggjort tilbage i 2003, var et af de helt store spørgsmål, hvordan hun ville udvikle sig i rollen som Kronprinsesse. Ville hun være tilfreds med et liv ved siden af sin mand, eller ville hun finde sin egen sag at kæmpe for?

Svaret finder man blandt andet i den position Kronprinsessen siden har indtaget som en nøgleperson i det internationale udviklingsarbejde for kvinder og pigers rettigheder.

Hun har opnået høj anerkendelse, blandt andet som medlem af en særlig task-force side om side med politikere, eksperter og ngo’er, der alle har forpligtet sig til at kæmpe for, at FNs mål om ligestilling i verden lykkes.

Programmet giver seerne et sjældent indblik i Kronprinsessens arbejdsliv – både når det foregår på kontoret på Amalienborg, når det er på talerstolen i FN og til møde i en garage i Sydafrika.

I et eksklusivt interview fortæller Kronprinsessen i programmet om sit engagement i piger og kvinders rettigheder og om hvor svært det er at stå ansigt til ansigt med uretfærdigheden. Hun fortæller også om den rolle hun har indtaget – og hvordan man håndterer balancen mellem at være en moderne kvinde, der arbejder med internationalt udviklingsarbejde og rollen som Kronprinsesse i verdens ældste kongehus.

’Mary: Kronprinsesse med en sag’ sendes på DR1 29. januar kl. 20.30.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Lone Buhl fylder 60 år".
Lone Buhl fylder 60 år

Reklamer