Gå til hovedindhold

Kunst skaber glæde i Brædstrup



Kunst skaber glæde i Brædstrup

Så kan der laves udstilling igen og Brædstrup Kunstforening inviterer fredag 10. september til fernisering på en udstilling af kunstneren Lars Rohde.

Lars har været landskabsarkitekt i en årrække, og først i 2007 begyndte han at arbejde som kunstner og skulptør.

- Lysten til at male og arbejde med farver og form har været som en ild, kraftig og blussende - en glød gennem mit arkitektarbejde og nu er der sat gang i gløden og ilden flammer livligt, fortæller han.

Lars er meget inspireret af Cobrakunstnerne, og det ses både i hans malerier og de keramiske arbejder og Lars Rohde fortsætter:

- Som kunstmaler har man stor frihed, og kan selv bestemme, hvornår billedet er færdigt. Dog er dette aldrig en let beslutning.

Lars Rohde arbejder også med stentøj. Stentøjsarbejderne bliver til i eget atelier, og derefter glaseret og brændt ved 1200 grader.

Udover stentøjsarbejder og malerier, har Lars Rohde også kunstplakater med på udstillingen. Disse plakater fås i mange forskellige udgaver og størrelser.

Lars Rohde siger: Kunst skaber glæde, derfor skal kunsten vække opmærksomhed.
 

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Millionstøtte redder Vestbirk Forsamlingshus".
Millionstøtte redder Vestbirk Forsamlingshus

Reklamer

Mest læste artikler