Familiespejdere på lejr
Byg et insekthotel var første opgave, da Familiespejderne mødtes lørdag eftermiddag. Der blev skruet og boret og snart begyndte bygningerne at tage form. Næste udfordring blev at få indboet i orden. Hvert insekt har sit foretrukne indbo, så der skulle tænkes kreativt. Børnene gik i skoven for at finde kogler, bark, gammelt hullet træ osv. Og snart var hotellerne fyldte og kunne beklædes med et net. Nettet skal forhindre fugle i at spise hotellets gæster.
Selvfølgelig skulle aftensmaden tilberedes over bål. Det tager lang tid, så sulten var stor, da maden var klar. Kræsenhed forsvinder, når appetitten er god og maden smager lidt af bål. Således hørtes følgende kommentar fra et barn til et andet barn: ”Har du smagt gulerødderne? De smager godt! ”
Lejrbål er et andet fast punkt på programmet – med sange, lege og konkurrencer. Hvem kan f.eks. have flest skumfiduser i munden?
Dagen sluttede med historie og aftensang, inden det blev tiden at kravle i soveposerne i shelterne. Men først blev der brug for lommelygterne for at finde på toilettet og til vandposten for at børste tænder.
Lejren sluttede søndag efter en solid morgenmad med havregrød kogt over bål.
Familiespejderne mødes den sidste lørdag i måneden kl. 9.30-11.30, og der er plads til flere.