Gå til hovedindhold

Livskvalitet: Præsten og Krokonen



Livskvalitet: Præsten og Krokonen

Sognepræst Anne Kirstine Langkjer og krokone Ellen Dahl Sørensen tager publikum med helt ned i hverdagen, hvor jagten på livskvalitet ofte gemmer sig. Måske tættere på, end vi tror.

Når præsten og krokonen gæster Birkebo 14. november kl. 14, er det ikke et foredrag, der læner sig op ad lærebøger. Det er to kvinder, der mødes midt mellem kirkebænk og krostue og spørger lige ud: Hvor finder vi egentlig livskvaliteten?

Er det i salmerne, i snakken over disken – eller i de små glæder, vi nogle gange glemmer at opdage? De to stiller også hinanden spørgsmålet om, hvorfor vi i dag stræber efter så meget, når tidligere generationer klarede sig med så lidt.

Humoren får lov at gå forrest, men der bliver også plads til de stille tanker. Alle er velkomne til nogle timer, hvor livskvalitet får lov at være både jordnær, skæv og ganske menneskelig.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer

Mest læste artikler