I Hansted kirke er der i første halvår babysalmesang for børn fra 2 – 12 måneder hver tirsdag klokken 10.30. Mødrene og deres børn er under kyndig vejledning af kirkesanger og musikpædagog Alina Henriques som har mange års erfaring med musikundervisning af børn.
Broen på Husoddestien vil være spærret fra 2. marts til midt i juni 2020, mens broen bliver renoveret. Under arbejdet bliver broen bl.a. gjort bredere, så den bliver mere sikker og bedre at færdes på som både fodgænger og cyklist.
Lørdag formiddag trodsede 40 deltagere regn og rusk og satte sig i den lune foredragssal i Medborgerhuset i Gedved for at høre foredrag af Mette Carendi. Foredraget havde overskriften: ”Hjemmepasning – fordele og udfordringer”, da Mette Carendi mener, det er vigtigt at tale om både fordele og udfordringer ved at vælge hjemmepasning.
Søndag 23. februar afholdt Gymnastik Foreningen Gedved sin årlige fastelavnsfest. Der var i år stor tilslutning med 152 glade tilmeldte børn, som var mødt op til tøndeslagning og leg med forældre og bedsteforældre.
Torsdag 20. februar gæstede tidligere forstander på Silkeborg Højskole, Carsten Kristiansen, Kirkehuset ved Hansted kirke. Hans diagnose: Danmark er som en humlebi; vores land burde ikke kunne flyve, men gør det alligevel.
Den tidligere professionelle fodboldspiller og nu fodboldekspert og -kommentator Morten Bruun tog ca. 50 tilhørere med på en passioneret rejse rundt til de største scener i engelsk fodbold – anekdoter og oplevelser, når det er bedst.
Misk mask maske på -kan du gætte hvem jeg er - for jeg har fået maske på... Sådan sang en masse udklædte børn og voksne søndag da der traditionen tro var Fastelavnsgudstjeneste i Yding Kirke.