ØSTBIRK - Bare rolig – der var en rigtig god grund til det. Peder Skrams mandegruppe, der holder til i præstegården, havde nemlig sagt ja til at være med til at træne fængselsvæsnets narkohunde.
Tekst og foto Per Bonde
Fængselsvæsnets har fast tilknyttet 12 -15 narkohunde, der bruges til at tjekke fængsler og indsatte for forbudte stoffer. Hunde har en fantastisk lugtesans, der er op mod en million gange bedre, end den vi mennesker har. Men selvom hunden har en fantastisk lugtesans, kræver det lang og konstant træning at blive narkohund.
Træningen tager 2 år.
Træningen starter så snart, hundeføreren får hunden hjem, og det tager typisk omkring 2 år at gøre hunde klar som narkohund. Så skulle man tro, at det var overstået, men nej. Som hundefører René forklarer det, så er det heldigvis sådan, at det faktisk ikke er hver gang, jeg er ude i fængslerne med hunden, at den finder narko. Det er faktisk et problem, for man skal huske, at hundens succeskriterie for sit arbejde er at finde narko. Derfor træner vi konstant vores hunde, så vi kan sikre, at de gennem træningen får succesoplevelser ved at finde narko.
Årlig test
John supplerer med at fortælle, at alle narkohundene skal op til prøve årligt, og at deres besøg her i Østbirk Præstegård er forberedelse til den årlige test i næste uge. Vi plejer at gennemføre vores testforberedelser på efterskoler, men vi har denne gang valgt at teste på en helt anden aldersklasse. Vi skal huske, at vores hunde kommer til at møde mennesker i alle aldersklasser og tøjstile, og der er jo ikke mange hættetrøjer eller hængerøvsbukser her.
Og med al respekt, er der nok også en forskel i hvilke dufte unge og ældre benytter sig af. Jeg tror hundene er ligeglade med, om det er unge eller gamle de skal snuse til, men vi er nu alligevel spændte på, om vi får de samme resultater, som vi plejer.
Narkoen blev fordelt
Efter en kort introduktion til de typer narko, der skulle søges efter, blev 9 mand udvalgt til at få placeret narko på sig. Det blev skjult forskellige steder på kroppen, og så blev ”pusherne” blandet med de andre figuranter. Hver hund fik til opgave at tjekke 10 personer, hvoraf 2-3 havde stof på sig.
Selve søgningen foregår ved, at figuranten sætter sig på en bænk med let spredte ben, og så går hund og fører ellers i gang. Typisk startes ved fødderne, og derfra arbejder hunden sig op, indtil hele personen er afsøgt. Finder hunden narko på personen, markerer den fundstedet ved at presse snuden mod stedet, hvorefter den får sin belønning.
Familiehunde
Mange har måske den tro, at myndighedernes hunde er barske, men sådan er det langt fra. Man skal huske, at hunden indgår i min familie, når jeg er hjemme, og der dur det jo ikke at hunden er aggressiv. Så i bund og grund er det, vi har, familiehunde, der bare har den særlige egenskab, at de også kan finde narko. De vil utrolig gerne kæles for, men lige nøjagtigt i den her situation, vi vil gerne have, at i ikke klapper hundene – de er jo på arbejde, forklarede René.
Det var fascinerende at se, hvor gode hundene var til at finde de gemte sager, og det er jo ganske betryggende i forhold til, at der kan komme styr på narkoproblemerne i de danske fængsler. Selvom det er søde hunde vi har, kan jeg love jer, at der er der mange fanger, der ikke synes det. Vores hunde får jævnligt spark og slag, når vi er på razziaer, uden de må reagere. Vores hunde er heldigvis så robuste, at de kan holde til det mentalt, sluttede hundefører John.
