Gå til hovedindhold

Nye håndboldtrøjer kom hurtigt på langfart



ØIF U11 drenge i spillertøj

De nye spillertrøjer i Østbirk IF Håndbold er grønne og sorte med spillernes egne navne og numre på ryggen. Lokale sponsorer har været med til at gøre de personlige spillersæt mulige.

ØSTBIRK - Spillerne i Østbirk IF Håndbold har fået nyt tøj med deres egne navne på. Og det er allerede blevet vist frem flere steder i Jylland. Blandt andet da 20 U9-spillere løb på banen med ligaspillerne i Skanderborg.

Af Jørn Kildall

20 unge håndboldspillere fra Østbirk IF fik en særlig opgave søndag 25. oktober. De løb på banen sammen med ligaholdet i Skanderborg. Alle var trukket i klubbens nye spillertøj med navn på.

Omkring 65 spillere og familiemedlemmer fra Østbirk var med på turen. Og trøjerne har allerede været på flere udflugter.

ØIF U13 håndbold i Skjern

U11-drengene fra Østbirk IF Håndbold fik en særlig oplevelse, da de løb på banen sammen med ligaspillerne i Skjern. Alle var iført klubbens nye grønne trøjer.

Fra Ans til Skjern

U7-spillerne har haft deres nye tøj på til stævner i både Ans og Ikast. Fredag 30. oktober gik turen til Skjern for U13-pigerne og deres familier. Her så de håndbold og løb ind på banen sammen med hjemmeholdet.

I Østbirk IF Håndbold er der over 200 spillere. Klubben har 13 turneringshold fra U9 til senior. Dertil kommer de yngste på Trille Trolle/U5 og U7.

Navn på trøjen

Alle betalende spillere kan få deres eget personlige spillersæt. Det er udvalgsformand Kim Jakobsen glad for.

“Det betyder meget for os, at spillerne føler sig som en del af fællesskabet på den måde,” siger han.

Tøjet bliver ikke kun taget frem, når der skal spilles kamp. Det bliver også brugt til træning og i fritiden.

“Det vidner om, at spillerne er stolte af at være en del af Østbirk IF Håndbold,” siger Kim Jakobsen.

ØIF Håndbold spillertøj. Sponsorer for og bag

Tak til dem bag

Det nye tøj er blevet til med hjælp fra sponsorerne Billigblomst, Cedra, Connchi, Firmatransport Østbirk, Hook Defence og Shell Østbirk, Din Bilpartner.

“En kæmpestor tak til vores sponsorer, som igen bakker fantastisk op,” siger Kim Jakobsen.

Klubben har desuden en stor gruppe trænere og andre frivillige, som hjælper med at holde håndbolden i gang. Det gælder både de små og de store.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "The Mukherjee Development".
The Mukherjee Development

Reklamer

Mest læste artikler