Bibliotekerne i Gedved, Hovedgård, Søvind og Østbirk skal i starten af december have valg til brugernævnene. Som brugernævnsmedlem er du med til at vælge hvilke kulturelle arrangementer, der skal være på netop dit lokale bibliotek og du må også meget gerne være med til at afvikle dem. Det kan være alt fra foredraget om verdens klimaproblemer, til forfatteren der fortæller om sine nyeste bog, til en fra lokalområdet, der har noget interessant på hjerte. Det kan også være en fra sportens verden, der fortæller unge om sin karriere. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser.