Gå til hovedindhold

Penge til Tønning-Træden, Kattrup og Haldrup



Penge til Tønning-Træden, Kattrup og Haldrup

Landsbybeboerne i Tønning-Træden, Kattrup og Haldrup har vist engagement, opbakning og visionære takter, når det handler om at skabe udvikling og tryghed i deres landsbyer. Det belønnes nu med 100.000 kr. til hver landsby.
 Pengene, der gives i forbindelse med projekt Den Trygge Landsby, skal bruges til at udvikle nye projekter.
 - I alt otte landsbyer lagde billet ind på pengene, og nu har vi altså fundet de tre landsbyer, som nu kan komme i gang, fortæller Jesper Nielsen, der er borgerkonsulent i Sund By.
 Han tilføjer, at landsbybeboerne – støttet af Horsens Kommune – skal i gang med en lokal proces, hvor de sammen skal finde ud af, hvordan midlerne bedst muligt fremmer tryghed og udvikling.
 - Jeg vil stå klar med råd og vejledning undervejs, men meningen er, at landsbyerne selv skal styre deres projekter, siger Jesper Nielsen.
 Erfaringerne fra projektet vil i løbet af 2015 blive udbredt til alle landsbyer i Horsens Kommune.
 Bag initiativet Den Trygge landsby står Horsens Byråd.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Tåning Jazz Festival 2026".
Tåning Jazz Festival 2026

Reklamer

Mest læste artikler