Søvind Kvindeløb
300 kvinder gik eller løb henholdsvis 5 eller 10 km, og som sædvanlig sørgede alle deltagerne for, at løbet med rette kan bryste sig af at være "Østjyllands hyggeligste". Nogle løber efter en god tid, andre kommer udelukkende for den gode snak og den skønne stemning, som motion sammen kan facilitere.
Løbets arrangører gør også meget ud af, at der skal være "balance i tingene"; så selvom motion er udgangspunktet, er der også gjort meget ud af lækker forplejning som sandwich og frugt, men det toppes af med kage og champagne!
Da alle var i mål, blev Søvind Stadion omdannet til én stor skovtur, hvor alle sad og nød hinandens selskab, flotte goodiebags og den gode mad, og i år også et lille powerforedrag af Lena Hellström om hvordan man kan snyde sin hjerne til at ændre dårlige vaner.
Endelig sluttede dagen af med en sand gaveregn af fantastiske lodtrækningspræmer fra løbets mange sponsorer.