Gå til hovedindhold

Farverig påskeudstilling i Fuhlendorffs have



Farverig påskeudstilling i Fuhlendorffs have

Påskedag og anden påskedag, begge dage fra kl. 12 til kl. 17, omdannes René Fuhlendorff have på Tebstrup Skovvej 10 i Skanderborg til et eventyr af malerier. René Fuhlendorff finder sin inspiration i hverdagen omkring ham - på tur i naturen og som betragter af livet i al sin herlighed. Og det er der kommet en del ud af, hvilket man vil kunne se på udstillingen.
 Påskeudstillingen i haven bærer præg af René Fuhlendorff kreativitet, idet malerierne hænges op i træerne, graves ned i græsset osv. Der vil være malerier, der er fremstillet igennem 28 år - og således vil der være mulighed for, at finde udviklingen i Fuhlendorffs værker.
 Under udstilling, vil man i år også i bunden af haven kunne besøge, Kunsthulen, som vil være fyldt op med værker, som kan købes til ens pris, uanset før pris.
 Gæsteudstiller er i år er Michael Hakon Lund. Michael var i 80’erne og 90’erne en meget aktiv maler og udstiller i Skanderborg.
 De 2 kunstnere har været gode venner og har fulgt hinandens kunstudvikling siden 1981.
 Der er kunst for enhver smag - og som René Fuhlendorff selv siger - også for den dårlige smag.
 Der er gratis adgang og i tilfælde af dårligt vejr, rykker udstillingen indendørs på adressen.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Tåning Jazz Festival 2026".
Tåning Jazz Festival 2026

Reklamer

Mest læste artikler