Redaktør Preben Stougaard (Arkivfoto)
ØSTBIRK - Der skal ikke meget til at blive i godt humør, når man bladrer i de gamle numre af Østbirk Avis.
Af Jens Glavind
Et godt eksempel er denne lille annonce om fire havestole med blåt plastik, der var blevet »fjernet« fra en have.
Læg mærke til ordvalget. Stolene var ikke stjålet. De var fjernet.
Det var den lokale redaktør Preben Stougaard og hans familie, der var de forurettede. Preben Stougaard havde en fantastisk evne til at have blik på det humoristiske i noget, som ellers ville have irriteret de fleste ganske betydeligt.
Ingen bryder sig om at blive udsat for et tyveri, og det er i sig selv grænseoverskridende når nogen går ind i ens private have og stjæler 4 havestole. Et ganske almindeligt tyveri og en klar krænkelse af den private ejendomsret. Mange ville i situationen have skrevet et harmdirrende opslag på Facebook, men det kunne man jo ikke i datiden.
En helt anden løsning
Preben Stougaard valgte en anden løsning. Han efterlyste ikke gerningsmanden. Han truede ikke med politiet. Han skrev blot:
»Vedkommende bedes tilbagelevere stolene eller afhente hynderne.«
Det er svært ikke at beundre formuleringen. Budskabet var i virkeligheden: Jeg ved godt, at du har stolene. Og du ved godt, at jeg har hynderne. Hvad gør vi så?
Man ser næsten for sig, hvordan de fire stjålne havestole stod i en anden have et sted i Østbirk, mens den nye »ejer« sad og læste dagens avis, og pludselig gik det op for ham, at der var et problem, for hvad er fire havestole uden hynder?
Og endnu værre: Hvordan møder man op på Østbirk Avis og siger:
”Goddag, jeg er kommet for at hente de hynder, der hører til de 4 stole, jeg ikke har stjålet.” Det kræver næsten mere mod end selve tyveriet.
Gammel annonce fra Østbirk Avis (Arkivfoto)
Annoncen som fik smilet frem
Preben Stougaard kunne selvfølgelig have skrevet en vred leder om moralens forfald og respekten for den private ejendomsret, men i stedet indrykkede han en annonce i sin egen avis, som mange år senere stadig får én til at smile.
Det siger måske noget om kunsten at være lokalredaktør dengang. Man skulle naturligvis fortælle, hvad der var sket, og samtidig give læserne et billigt grin og ikke mindst at given tyven dårlig samvittighed.
Lige neden under efterlysningen af de 4 havestole kunne man samtidig læse, at Østbirk Avis i samme uge havde et brugt soveværelse til salg – hvidlakeret med udskæringer og bestående af to senge, skab, toiletmøbel, servante og to taburetter.
Ingen af disse annoncer blev genindrykket, så mon ikke stolene kom tilbage og det brugte soveværelse blev solgt.
