Gå til hovedindhold

Venstre får sit mandat tilbage – Bjarke Ilkjær indtræder i Horsens Byråd for Venstre



Venstre byrådsgruppe anno 2025

POLITIK - Venstres byrådsgruppe i Horsens kan i dag byde velkommen til Bjarke Ilkjær, der indtræder i byrådet for Venstre. Han overtager pladsen efter, at Niels Povlsgaard – der i 2023 skiftede til Liberal Alliance – og er nu flyttet til Odder Kommune.

Af Venstre Horsens

Med Bjarke Ilkjær tilbage på Venstres hold får vi ikke bare vores mandat tilbage – vi får også indflydelse. Det betyder, at mandatet nu er en del af det brede budgetforlig for 2026-2029, som Liberal Alliance valgte at stå udenfor.

Bjarke Ilkjær tager plads i byrådet

“Jeg glæder mig utrolig meget til at tage hul på arbejdet i byrådet – også selv om det kun bliver for en kort periode. Mine mærkesager har hele tiden været at styrke foreningslivet og skabe bedre rammer for både børn og ældre i Horsens Kommune. Jeg vil arbejde for, at idrætsforeningerne får den opbakning, de fortjener, at der bygges nye ældrevenlige boliger lokalt, så man kan blive boende i sit område, og at familierne får frit valg mellem forskellige pasningstilbud til deres børn. Selvom min tid i byrådet er kort, ser jeg frem til at bidrage med energi og nye idéer til gavn for borgerne.”, udtaler Bjarke Ilkjær.

Større flertal bag investeringer i trivsel og læring

Med Venstres mandat tilbage er der skabt et endnu større flertal for de store investeringer i velfærden, som vi har forhandlet os frem til i budgetaftalen 2026-2029, og som vi kommer til at give en yderligere løft i budgetforhandlingerne til næste år.

Prioriteringer som er et klart signal om, at Venstre sætter børn, unge og ældre først, og at vi arbejder for at sikre de bedste rammer for trivsel, læring og et værdigt seniorliv i hele Horsens Kommune.

“Vi ønsker Bjarke tillykke og vi er meget glade for at få ham med i byrådsarbejdet. Han er engageret, kender kommunen og vil være en stærk stemme for Venstres politik. At vi samtidig får vores mandat tilbage i forligskredsen betyder, at vi kan være med til at sikre konkrete resultater til gavn for borgerne i Horsens.”, udtaler gruppeformand Martin Ravn.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer