BRÆDSTRUP - Høstdag i Brædstrup bød på køer, kæmpe traktorer og kødrand ved pølsegrillen – og hele byen summede som en bikube på speed.
Tekst og foto Jørn Kildall
Der var ikke meget by over Brædstrup i lørdags. Bredgade var lukket af, og i stedet for biler og busser kunne man møde køer, kalve og karle med kasket. Og så var der trængsel, som om nogen havde sagt “gratis kage til alle”.
– “Det er jo ikke hver dag, man står og kigger en ko direkte i øjnene,” som en far sagde, mens hans søn stirrede storøjet på det mælkegivende væsen.
Lige ved siden af stod en kalv, der så ud som om den egentlig bare gerne ville hjem i stalden og nappe en lur. Men børnene var ellevilde – og måske fik en enkelt eller to for første gang forståelsen af, at mælk ikke starter sit liv i en karton.
Pølsekaos og røg i næsen
Ved Slagter Laursens stand gik det ikke stille for sig. Der var tæt trafik omkring pølsegrillen – og røgduften lagde sig som et varmt tæppe over de sultne gæster. Køen snoede sig som en livlig flod, og selv de utålmodige børn fandt pludselig tålmodighed, når belønningen var en lun medister.
– “Du skal bare have én, ik'?” sagde en mand til sin kone, mens han diskret nikkede mod pølseboden med tre fingre løftet bag ryggen.
Musik, halmballer og et yver med fire patter
Scenen var sat med halmballer og lokalhygge. Folkedansere, spillemænd og sangere gav den gas, og det hele havde lidt af en Morten Korch-stemning – dog med mobiltelefoner i baglommen og sneakers i stedet for træsko.
Et af de store trækplastre var malkestationen. Ikke nogen rigtig ko – bare et gummiyver med fire patter, spændt op på en trækasse og fyldt med lunken vand. Men alligevel stod folk i kø for at prøve kræfter med kunsten at malke.
– “Det er jo ikke helt som i stalden, men man får da følelsen,” sagde Jens Thaysen fra Bygholm Landbrugsskole, mens han elegant demonstrerede teknikken, der fik vandet til at pible ned i spanden.
Og ja, det så legende let ud, indtil man selv stod der med stive fingre og lidt for meget koncentration i ansigtet.
Traktorklatring for viderekomne
På Stationspladsen tronede en traktor og en mejetærsker, der kunne få selv voksne mænd til at hive mobilen op af lommen og tage billeder “til ungerne – eller… altså… til mig selv.”
Børnene kravlede op og ned, som om det var Tivoli, og forældrene holdt vejret lidt for længe. En lille pige i pink gummistøvler nåede helt op og råbte “jeg vil bo her!”, før hun blev gelejdet ned med æblemost og ros.
Høst og hjerte
Alt i alt var det en dag med grin, gylle og glade gensyn. En dag, hvor byen føltes lidt mindre, lidt varmere – og lidt mere som det sted, man altid gerne vil vende hjem til.
Og selvom der stadig er 100 dage til jul, var stemningen næsten julet: fyldt med nærvær, nostalgi og duften af nystegt pølse.
