Gå til hovedindhold

Rent drikkevand er dit valg



Drikkevandsressourcer skal sikres

DEBAT - Rent drikkevand er et værdifuldt råstof. Vi tager det for givet, at vi kan drikke det direkte fra vandhanen, men i mange lande er det ikke en mulighed. Desværre tyder meget på, at vi heller i Danmark kan tage det for givet, at vi fremadrettet kan drikke vandet direkte fra hanen.

Af Paw Hedegaard Amdisen, Hindbærhegnet 8, Horsens

Flere og flere drikkevandsboringer lukkes, fordi grænseværdierne for miljø- og sundhedsskadelige giftstoffer er overskredet.

Nutidens forurening af drikkevandet hænger naturligvis sammen med fortidens synder, men der er stadig alt for mange pesticider - med eller uden PFAS - i omløb, og mange steder udgør nitrat fra udbringningen af gødning også et kæmpe problem.

Vi er i dag blevet så kloge, at vi ved, at det, vi fordeler ud over vores marker, også med tiden ender der, hvor vi henter vores drikkevand. Derfor bør vi være varsomme. Og gerne ekstra varsomme, når det nu handler om noget så vigtigt og uundværligt som rent drikkevand.

Da miljøministeriet i midten af januar kom med en analyse, der italesætter omkostningerne ved ikke at have rent drikkevand og samtidig pegede på hvor lidt, der indtil videre er gjort for at sikre de områder, hvor vi henter vores drikkevand, så blev det tydeligt, at når vi i SF i årevis har kæmpet for flere restriktioner og langt bedre beskyttelse af vores drikkevand, så har det været helt rigtigt. Men det er samtidig deprimerende, at årtier er gået uden at der er sket afgørende nyt i forhold til drikkevandsbeskyttelsen.

I år tegner valget dog til at blive et natur- og miljøvalg, og rent drikkevand er kommet rigtig højt op på den politiske dagsorden. De rød-grønne partier spillede ud med et sprøjteforbud. Socialdemokratiet, Moderaterne og Konservative er nu også kommet på banen.

Det står dog klart, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet også i denne sag er nødt til at vælge side. Et sprøjteforbud kommer ikke på tale i en regering, hvor Venstre kommer til at sidde med, og det står også ganske klart, at hverken Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti eller Borgernes Parti kommer til at stemme for et sprøjteforbud. Skal vandet i hanen sikres er det altså lige nu SF og de øvrige rød-grønne partier, man skal stemme på.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Millionstøtte redder Vestbirk Forsamlingshus".
Millionstøtte redder Vestbirk Forsamlingshus

Reklamer

Mest læste artikler