Gå til hovedindhold

El-løbehjul bringer kontorfællesskabet bubblelabs hurtig rundt i byen



El-løbehjul bringer kontorfællesskabet bubblelabs hurtig rundt i byen

Foto: Daniel Bach (tv) og Kevin Refvik foran indgangen til bubblelabs.

-Med vores beliggenhed kan der være langt til p-pladser, og mange af beboerne i bubblelabs kører herind på cykel eller kommer med offentlig transport. Men det er ikke nødvendigvis rart at cykle ud til et møde, fordi man kan blive svedt og forpustet. På et el-løbehjul ankommer man stille og roligt, og løbehjulet er let at klappe sammen og tage med ind til mødet, siger Daniel Bach, der er en af de to stiftere af bubblelabs.

Sammen med Kevin Refvik ejer han det digitale bureau bubble, som med syv ansatte er det største firma i kontorfællesskabet. Resten er typisk enmandsfirmaer, og alle i huset kan nu kvit og frit benytte løbehjulene til at komme hurtigt omkring.

-Vi vil gerne give beboerne nogle fede og fleksible rammer, og faktisk overvejede vi først en lille bil. Men løbehjulene er en sjovere og mere miljørigtig løsning, og trænger man til luft, er det let f.eks. at tage løbehjulet op i Lunden eller ned på havnen, siger Daniel Bach og tilføjer, at kunder også kan få glæde af nyindkøbene:

-Måske vil man vise en gæst et bestemt sted i byen eller invitere på frokost lidt væk fra Søndergade. Så er det let at spænde hjelmen, hoppe på løbehjulet og køre afsted på en ”scoot-and-talk”, og man booker bare løbehjulene på samme måde, som man booker et af vores kreative mødelokaler, siger han.

De to nye køretøjer har en fartgrænse på 20 km/timen og bliver en del af bybilledet allerede fra i dag. De har en rækkevidde på ca. 20 km, og kan dermed dække det meste af Horsens inden for byskiltene.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer

Mest læste artikler