Gå til hovedindhold

Indbrud, tyverier og vold i døgnrapporten



Døgnrapport Politibil

Sydøstjyllands Politi har i den seneste døgnrapport registreret flere indbrud, tyverier og en voldssag rundt omkring i politikredsen. Blandt andet er der stjålet computere fra virksomheder i Hørning og Horsens, mens flere villaer har haft ubudne gæster.

Af Thomas Rasmussen

 

Skanderborg

Søndag den 17. maj klokken 14.22 blev der anmeldt indbrud i en virksomhed på Nydamsvej i Hørning. Ifølge anmeldelsen var en hoveddør brudt op, formentlig med et koben. Der har været færden omkring lageret, og der er stjålet et endnu ukendt antal Lenovo-bærbare computere.

På Århusvej i Hørning har der været forsøg på indbrud i en villa torsdag den 14. maj omkring klokken 02.00. Der blev fundet opbrudsmærker ved en terrassedør, men gerningspersonen kom ikke ind i huset.

På Violvej i Ry blev der torsdag den 14. maj mellem klokken 03.52 og 03.55 begået indbrud i en villa. En terrassedør blev brudt op, og der er stjålet smykker.

På Platanvej i Ry blev et køkkenvindue formentlig brudt op med en skruetrækker i forbindelse med et indbrud mellem den 13. maj klokken 13.00 og den 16. maj klokken 12.20. Der er stjålet smykker samt en pung med dankort.

Hos Harald Nyborg på Inge Lehmanns Vej i Skanderborg blev der mellem onsdag den 13. maj klokken 20.15 og 21.17 stjålet 81 europaller og 80 pallerammer fra området ved vareindleveringen.

 

Brædstrup

På Havrevangen i Brædstrup blev et vindue brudt op ved et indbrud, der er sket mellem onsdag den 13. maj klokken 15.00 og fredag den 15. maj klokken 06.30. Der er stjålet et kontantbeløb i udenlandsk valuta samt to kasser øl.

På Søkildevej i Brædstrup blev et badeværelsesvindue påvirket, så der kunne skaffes adgang til huset. Indbruddet er sket mellem torsdag den 14. maj klokken 08.00 og fredag den 15. maj klokken 16.30. Umiddelbart er intet stjålet.

På Nørrehusvej i Brædstrup blev et vindue brudt op ved et indbrud mellem lørdag den 16. maj klokken 17.30 og søndag den 17. maj klokken 08.00. Det er endnu ukendt, hvad der er stjålet.

 

Hedensted

På Skovparken i Hedensted blev der onsdag den 13. maj mellem klokken 06.30 og 13.50 begået indbrud i en villa. En vestvendt rude blev formentlig brudt op med et koben, og der er stjålet porcelæn.

Torsdag den 14. maj klokken 21.10 blev to personer udsat for vold på Kærvejen i Uldum. Ifølge politiet drejer sagen sig om knytnæveslag og spark, og sagen efterforskes som kvalificeret vold.

Politiet anholdt to mistænkte gerningsmænd på stedet. Der er tale om en mand fra 2005 og en mand fra 2006, begge fra Vejle-området. De forurettede er en mand fra 2004 fra Juelsminde og en mand fra 2000 fra Horsens. Begge blev kørt til undersøgelse på sygehuset.

 

Horsens

Lørdag den 16. maj klokken 12.56 blev der anmeldt røgudvikling fra et komfur på Smedegade i Horsens. Ifølge indsatslederen fra brandvæsnet havde der ikke været brand på stedet.

På Erhvervsbyvej i Horsens blev der tirsdag den 12. maj mellem klokken 19.14 og 19.17 begået indbrud i en virksomhed. Der er skaffet adgang gennem en dør til en brandtrappe og videre til et kontor. Der er stjålet fire bærbare computere af ukendt mærke.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Regnvejret tabte til løberne i Brædstrup".
Regnvejret tabte til løberne i Brædstrup

Reklamer