GANTRUP - Efter 23 års trailereventyr takkede Allan Buhl Hansen af hos Trailergaarden Gantrup. Der var pølser, kager – og både rørende og skæve røverhistorier i værkstedet, hvor alle lige skulle hen og sige "tak for turen".
Tekst og foto Jørn Kildall
Det kunne næsten lige så godt have været en lokal markedsdag: Duften af ristede pølser lå tungt i luften, og i værkstedet var der dækket op med både kager og kaffe. Men anledningen var en anden – og lidt mere vemodig. Allan Buhl Hansen, manden bag Trailergaarden Gantrup, havde sidste arbejdsdag.
"Det føles lidt mærkeligt… men også godt," sagde Allan med et smil, mens han tog imod håndtryk og skulderklap fra gamle kunder, leverandører og naboer. Han havde knap tid til at trække vejret – der var nemlig kø både ved pølsevognen og til at få hilst på den nu forhenværende trailer-mand.
Gå-på-mod og gå-af-dag
Trailergaarden blev grundlagt af Allan selv, og i løbet af 23 år er det blevet til tusindvis af trailere, lidt flere skæve historier og en hel del kaffe. "Han har altid lige haft tid til en snak – og det er ikke alle steder, man kan sige det samme," som en af de faste kunder sagde, mens han balancerede med en pølse og en Tuborg Classic.
Hvad så nu, Allan?
"Jamen altså, jeg har skrevet mig op til et par kurser. Jeg skal ha’ lov til at køre de store lastbiler og lege lidt med kraner," afslørede han og tilføjede, at hjemme på gården står der også et projekt og venter: "Vi skal plante en skov. Sådan en lille én. Det kan man jo godt nå endnu."
Smil og snak i værkstedet
Stemningen i værkstedet var alt andet end højtidelig. Folk grinede, der blev delt gamle anekdoter, og man fornemmede hurtigt, at Allan har sat sit præg på både firmaet og lokalsamfundet.
"Det bliver da lidt underligt uden Allan – men han har vist fortjent en pause," lød det fra en gæst, der i øvrigt ikke gik glip af at få smagt både citronmåne og hindbærsnitter.
En mand og hans trailerliv
Efter 23 års drift og driftssikkerhed er det altså slut. Men trailere, ja, dem kommer Allan nok aldrig helt fri af. Og mon ikke han kigger forbi værkstedet en gang imellem – bare lige for at se, om de nye nu også husker at skrue det hele ordentligt sammen.