DEBAT - Folketinget har nu vedtaget den omstridte gødskningslov L-5. Et bredt flertal har valgt at stemme for en lov, der efter min opfattelse er et historisk og alvorligt indgreb i den private ejendomsret - og i landmændenes mulighed for at drive deres egne virksomheder.
Af Hans Kristian Skibby (DD)
Det mest opsigtsvækkende er ikke kun hvor omfattende reguleringen bliver. Det er også sådan, at Folketinget træffer beslutningen på baggrund af beregninger og modeller, som efter vores opfattelse ikke giver et tilstrækkeligt sikkert og opdateret grundlag for at vurdere de reelle konsekvenser for den enkelte landmand. Ministeren kunne ikke engang levere tal på hvor mange danske arbejdspladser, men forventer vil gå tabt!
Når man griber så voldsomt ind i menneskers ejendom, investeringer og levebrød, bør dokumentationen være klokkeklar. Det burde være et helt grundlæggende krav. Særligt Venstre bør da stå til regnskab. Et parti, der traditionelt har talt varmt for den private ejendomsret, erhvervslivet og landbrugets vilkår, har nu valgt at stemme for en lov, som kan få store konsekvenser. Det hele skal nu ske i så høj en fart, at erhvervet ikke har en jordisk chance for at følge med! Det er svært at forstå da det vil få store konsekvenser for mange af de 130.000 danske arbejdspladser, der er indenfor den samlede innovative fødevareklynge. Arbejdspladser der er bredt spredt ud over landet og mange i landdistrikterne!
Socialdemokratiet har samtidig valgt at stå i spidsen for en hardcore regulering, hvor hensynet til central styring efter vores vurdering vejer tungere end hensynet til den enkelte landmands retssikkerhed. Loven giver ministeren en ny massiv myndighedsret i sager omkring ekspropriering.
Vi skal passe på vores fjorde, kyster og natur. Det er der ingen uenighed om, men grøn omstilling må ikke blive en blankocheck til politikerne. Danmarksdemokraterne er netop ikke modstander af en grøn reform, men vi er modstandere af det tempo og den manglende finansiering der følger med af nye penge, der kan understøtte landbrugs- og fødevareerhvervets tilpasning. Vi skal ligeledes have miljøregler, der bygger på nyeste dokumentation, opdaterede data og fair vilkår – ikke på usikre modelberegninger og politiske målsætninger.
L-5 er derfor ikke bare endnu en miljølov. Den er et alvorligt politisk signal om, hvor langt flertallet er villigt til at gå i reguleringen af private borgere og virksomheder.
Det her bør give anledning til eftertanke – ikke mindst hos Venstres mange vælgere!
