SDR. VISSING - Middelalderdag ved kirken blev et hit fyldt med sværd, historie og højt humør.
Af Jørn Kildall. Foto Thomas Rasmussen
Der lugtede af bål, brændt pølse og vådt hø, og man skulle ikke kigge længe for at finde en ridder i metal eller en dame i kjole, der kunne have imponeret selv Dronning Tove. Søndag i Sønder Vissing blev tiden skruet et flere hundrede år tilbage, da foreningen Dronning Toves Rige inviterede til middelalderdag.
“Den mindste – men den hyggeligste”
"Det er jo måske den mindste middelalderdag i landet," grinede Maja Harsberg, en af kræfterne bag arrangementet. "Men jeg tør godt sige, det er den hyggeligste – og den med de smukkeste omgivelser!"
Og hun har en pointe. For hvor mange middelaldermarkeder kan prale af en baggrund som Sønder Vissing Kirke, med runesten, kalkmalerier og et historisk vingesus, der nærmest suser ind i øregangene?
Folk strømmede til med børn, bedsteforældre og kameraer. Nogle kom for kampene, andre for kaffen – og de fleste for stemningen.
Sværd, søm og sødme
Nede ved søen var der telte og bål, og medlemmerne af middelalderforeningen Scramasax viste, hvordan man svejser, svinger sværd og syr kjoler – alt sammen uden en eneste maskine.
”Vi er jo lidt nørder, indrømmet,” sagde en af ridderne, mens han fik justeret sin hjelm. ”Men vi kan altså noget, som ikke engang YouTube kan lære dig.”
Senere blev der slået gnister – både fra stålet og fra de begejstrede børn, der prøvede hjelme og sværd.
Fra runesten til kjolesyning
Allan Skou Larsen, arkæolog og medlem af Horsens Kulturhistoriske Forening, åbnede dagen med en fortælling om runestenene i kirken og de glemte historier under vores fødder.
"Når man står her, står man midt i danmarkshistorien," sagde han til forsamlingen – og man kunne mærke, at selv de yngste holdt vejret et øjeblik.
Derefter tog stemningen fart: modeopvisning med middelalderkjoler, rundvisning i kirken og et kampshow, hvor både publikum og ridderne fik pulsen op.
Frivillighed og fællesskab i kampform
Foreningen Dronning Toves Rige stod bag arrangementet sammen med menighedsrådet og lokale ildsjæle.
"Vi har jo ikke de store reklamebudgetter – vi brugte bare Facebook og mund-til-mund. Og det virkede!" sagde Maja Harsberg, mens hun tørrede regndråber af panden og smilede til de besøgende.
Regnen holdt sig pænt væk det meste af dagen, og da den endelig kom forbi, var det mest som pynt. Stemningen var alt for god til at blive skyllet væk.
Må vi få en gentagelse?
Det spørgsmål blev stillet igen og igen, mens de sidste riddertelte blev pakket sammen.
"Ja, det håber vi virkelig," lød det fra Maja. "For i dag har vist, at historien lever bedst, når vi står midt i den."
Og sådan sluttede en dag, hvor Sønder Vissing fik lidt ekstra glans i historiebøgerne – med bålglød i kinderne og lyden af sværd, der klirrede i efterårsluften.