Modeopvisning og tøjsalg på Birkebo
(Arkivfoto)
Det vil der være stor mulighed for, når Lars fra Jysk Tøjsalg kommer på besøg på Birkebo. Det er efterhånden blevet en god tradition at han kommer et par gange om året med sit dejlige tøj til rimelige priser.
De lokale mannequiner, som har de mest almindelige størrelser, stiller op igen, for at gi’ os en hyggelig oplevelse, mens vi drikker kaffe med tilbehør – det er nu engang nemmere at vælge, når man har set tøjet på en model, end når det hænger på bøjlen.
Der vil selvfølgelig også være mulighed for selv at prøve tøjet. Ta’ nu naboen og veninderne under armen og kom til en hyggelig Søndagscafe 28. april – vi starter kl. 14. Det er Centerrådet der står for arrangementet, og der er indgang til festsalen fra den nederste parkeringsplads.