Gå til hovedindhold

Ny kirke i Kirken



Den 25. marts blev der igen afholdt pusterum i Hansted kirke. Denne gang måtte børn og voksne for alvor i arbejdstøjet, da der skulle bygges en kirke i kirken. Egentlig blev der i første omgang blot lagt op til, at det skulle blive til en bygning, men af en eller anden grund endte byggeriet med at ligne en kirke af den ortodokse slags, med fire tårne og en kuppel i midten – som billedet antyder skulle kuplen være et spisested (der ligger i hvert fald en pizza på taget).

Vi er de levende sten

Dagens refleksionsord fra præsten handlede om, hvordan vi alle sammen er en byggesten, som kan bidrage til at bygge kirken. Vi er alle som en brik i et spil eller en klods i et LEGO-hus. Vi kan investere os selv i fællesskabet og blive en del af byggeriet af det, man kan kalde kirken. På den måde er vi levende sten, som skal samles og blive til noget stort og smukt i fællesskab.

Kom og vær med

Det er muligt og ganske gratis at være med i pusterummet. Alt man skal gøre er at melde sig til ved de enkelte arrangementer. Se kirkesiderne for Lundum

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer

Mest læste artikler