Gå til hovedindhold

Lions på Gedveds julemarked



Lions på Gedveds julemarked

(arkivfoto)

”Vi skal da være med til en stor, lokal begivenhed som den her,” siger Peter ”Salat” Petersen, såkaldt past president i Lions-klubben, der for to år siden donerede to MTB-cykler til Team Gedved.

”På markedsdagen er der nøjagtig en måned til jul, så det er ikke for tidligt at komme i gang med juleindkøbene,” slår han fast med et appellerende smil.

Lions Club Horsens Bygholm fejrer i år 45-års jubilæum og har sine veletablerede traditioner. Således udsender klubben nu for 42. år i træk et julemærke, som fra starten har været et samlerobjekt. 2018-motivet er det idylliske porthus ved Bygholm Park, Bygholm Parkvej 10. Når man køber et ark med 16 julemærker, følger der et ark til- og fra-kort med. Disse sælges også separat.

Julesenneppen i Lions-boden er udviklet og produceret af Peter Petersen, som frem til 2007 stod bag Horsens Salatfabrik og Carls Sennep – deraf hans kælenavn og ekspertise. Senneppen sælges i glas med en særlig Lions-etiket. Også juleøllen har sin særlige etiket. Med småt står der, at øllen – af typen ale - kommer fra Bryggeriet Refsvindinge – og så ved ølkendere, at varen er i orden. Det var det fynske bryggeris AZ Ale No. 16, som foreningen Danske Ølentusiaster i 1997 og 2000 kårede som bedste øl herhjemme, og som i 2000 fik en tredjeplads på verdensplan. Siden har den holdt sin position i toppen af danske specialøl.

”Løverne” uddeler smagsprøver af både sennep og øl.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Reklamer

Mest læste artikler