
I forbindelse med Dorte Normann’s udmeldelse fra Dansk Folkeparti og stiftelsen af hendes nye parti (med det uopfindsomme navn moderate DF’er), opfordrede jeg hende til at nedlægge sit mandat og overlade det til suppleanten. Dette ville Dorte Normann ikke, da hun mente, at vælgerne havde stemt på netop hende.
Nu kan det dårligt udelukkes, at Dorte kun kom i byrådet grundet det gode valg som Dansk Folkeparti havde, og jeg er helt overbevist om at de vælgere, der stemte på hende ikke havde sat krydset ved hende, hvis de havde vidst, at hun havde berøringsangst over for et af Dansk Folkepartis kerneområder. Denne berøringsangst har været synlig for bestyrelsen siden valget i 2013, og det var netop derfor, at vi ikke kunne pege på Dorte som spidskandidat for Dansk Folkeparti til det forestående kommunalvalg.
Med Dortes seneste knæfald for Islam (stemte for kvindeopdelt svømning, der er målrettet indvandrerkvinder) er jeg glad for, at vi, som bestyrelse, traf den beslutning, vi gjorde og at det store antal fremmødte medlemmer/vælgere bakkede os op til vores opstillingsmøde i oktober. Faktisk sendte de Dorte helt ned på en 10. plads, hvilket medførte, at hun udmeldte sig fra Dansk Folkeparti.
Det er jo heller ikke sjovt at regne med en titel som spidskandidat for et parti, for herefter at blive vraget og ende langt nede på listen, når man er levebrødspolitiker.