
Jesper Anthonsen som en ihærdig AC Horsens-fan, der skal opereres – med lægen Taus Houmøller og sygeplejersken Izabella Mouritsen i en mildest talt utraditionel redningsaktion. (Foto Rikke Kidmose)
HORSENS - En torsdag i efterårsferien blev scenen hos Horsens Amatør Teater fyldt med grin, glæde og gakkede indslag, da Horsens Revy 2025 endnu en gang slog dørene op. Det blev en aften med fællesskab, satire og lokale stikpiller, der lunede helt ned i maven.
Af Jan Koborg Olsen. Foto Rikke Kidmose
“Trut og højt humør” lover programmet – og allerede inden tæppet går, bliver man ramt af den der særlige HOAT-stemning. Frivillige i alle hjørner smiler, de to “trunter” serverer mad med charme, og hele stedet emmer af, at nogen har gjort sig umage. Ikke fordi de skal, men fordi de har lyst.
“Det er jo vores revy,” som en af de frivillige sagde med et grin, da hun delte kaffe ud i pausen. Og det kunne mærkes. Her var ingen biroller – hver en hånd, hver en tone og hver en latter sad i samme båd.
Klassisk revy – med Horsens-hjerte og skæve smil
Instruktørduoen Johnna Wennerwald og Taus Houmøller har igen samlet et hold, der virkelig ved, hvordan man balancerer det skarpe og det skøre. De fem skuespillere – amatørstatus til trods – leverede med en energi og timing, der kunne gøre mange professionelle misundelige.
Her var både store grin og små eftertanker. En sketch om banko i Ældre Sagen sendte latterbølger gennem salen, mens en kærlig stikpille til AC Horsens (“Spiller de stadig deroppe?”) fik både boldglade og boldtrætte til at nikke genkendende. Selvbetjeningskasserne i supermarkedet blev ikke skånet – og heldigvis for det.

Jesper Anthonsen som den gale professor i Havmiljø – en sketch, hvor både videnskaben og fornuften får kamp til stregen. (Foto Rikke Kidmose)
Satire med bid – og plads til det skøre
Det fine ved revyen er, at den tør meget, men ikke for meget. Der bliver grinet af både det lokale og det globale – uden at det stikker af. Man fornemmer en stor respekt for publikum, for byen og for traditionen. Men der er også plads til det lidt gakkede og det, man ikke helt kan forklare bagefter.
“Vi vil gerne have, folk går hjem med noget at snakke om,” sagde en af skuespillerne efter forestillingen. Og ja, det gjorde vi. Både grinene, pointerne og de absurde indfald sad fast.

Et glimt fra sketchen Banko i Ældre Sagen, hvor alle revyens skuespillere medvirker. Nummeret høstede stort bifald og udløste aftenens største grin – med tårerne trillende ned ad kinderne på publikum. (Foto Rikke Kidmose)
En revy i udvikling – og i topform
Tredje år i træk – og man må bare sige, at Horsens Revy har fundet sin form. Det er stadig ungt og sprødt, men med en selvsikkerhed, der klæder hele holdet. Kapelmester Tommy Juncker binder det hele sammen med musikalsk snilde og lune indspark, og det hele flyder, som om det var den nemmeste sag i verden.
Det er det ikke. Men når det lykkes så let, føles det sådan.
På gensyn i 2026!
Man går fra Horsens Revy med varme i kroppen og grin i kinderne. Det er lokalt, levende og lige i øjet – og en påmindelse om, hvad der sker, når mennesker samles om noget, de elsker.
Revyen spiller frem til den 1. november, så der er stadig tid til at få billetter – men du skal ikke vente for længe. Jeg har allerede sikret mig endnu en omgang.
Tak for en herlig aften – vi ses igen næste år. Jeg tager min nabo med. Du burde gøre det samme.