Gå til hovedindhold

I Vestbirk sang de taget ud



Nyt tag Vestbirk Forsamlingshus

VESTBIRK - Fredag aften samledes omkring 30 mennesker i og omkring Vestbirk Forsamlingshus for at sige farvel til det gamle tag.

Tekst og foto Per Bonde

Forsamlingshuset blev bygget i 1942, og så vidt vides er taget aldrig blevet skiftet, fortalte Hanne Sole. Det har kunnet mærkes de seneste år. Nogle steder er regnvandet trængt ind, og Vi har derfor i de sidste tre år været gang i at søge penge til et nyt tag. Først fik vi tilsagn fra Norlys Vækstpulje om 150.000, dernæst gav Horsens kommune 100.000. da Nordea-fonden gav tilsagn om knap 750.000 kr., faldt finansieringen helt på plads, og der kunne sættes gang i udskiftningen af taget, sagde Hanne med et stort smil.

Nyt tag Vestbirk Forsamlingshus

Sang til taget

I de 84 år, der er gået siden taget blev lagt, har det dannet rammen om begivenheder af en hver art. Taget har i alle årene været uundværligt, og det skylder hele landsbyen taget tak for. Nu, hvor det er pillet af og ligger pakket ind i plast, inden det går videre til deponi, var der enighed om, at taget fortjente en sidste ære. Det blev derfor vedtaget at synge taget ud, som en kær gammel ven, der har skabt rammen for mange gode oplevelser og minder.

Hanne Sole bad de fremmødte hjælpe med at synge den omdelte sang, men inden blev alle forsynet med et glas bobler. Sangen blev sunget to gange første indendørs på gå grund af styrtregn, men senere også ude ved det indpakkede tag.

TAK TIL TAGET 

Melodi: Nu er jord og himmel stille

1.

Tak, du gamle tag, for tiden,

femogfirs år stod du vagt,

du har holdt på både varmen

og på regnens stærke kraft.

Under dig gik festen lystigt,

høstfest, bal og fællessang,

og når talen blev for langstrakt,

hørte du tålmodigt på.

2.

Du har hørt på store planer,

som blev glemt fra dag til dag,

og på ivrige debatter

over kaffe, øl og kag'.

Valgmøder og gymnastikhold,

bryllupsglæde, sorg og grin –

ingen kender Vestbirk bedre,

end et tag gennem så lang tid.

3.

Tak til folk i gamle Vestbirk,

gennem næsten hundrede år,

som har fyldt vores hus med livsglæd',

så vi stadig samles her.

Og kæmpe ”Tak Nordea-fonden”,

”Norlys Vækstpulje lige så”,

og for ”Horsens Kommunes støtte”

nu får huset et nyt tag.

 

Begge gange, sangen blev sunget, var meget stemningsfyldte – der blev sagt farvel med maner.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Middelaldertræf i Sdr. Vissing".
Middelaldertræf i Sdr. Vissing

Reklamer

Mest læste artikler