Gå til hovedindhold

De danske Coldplay kommer til Sdr. Vissing



The Mukherjee Development

SDR. VISSING - GAFFA har sammenlignet The Mukherjee Development med Coldplay og givet bandet fem stjerner for en koncert. Lørdag den 7. november spiller gruppen i Sdr. Vissing, hvor Bakkelandets Musik- og Kulturforening står bag arrangementet.

Af Jørn Kildall

Lørdag den 7. november gælder det Fælleshuset i Sdr. Vissing. Her skal der spilles rock, folk og pop, og koncerten begynder klokken 20.

“De danske Coldplay - bare bedre end originalen”. Sådan lød overskriften da GAFFA anmeldte bandet i Esbjerg i februar 2024. Fem stjerner blev det til.

Fra festivaler til Fælleshuset

Bandet har spillet over 150 koncerter. Blandt andet på NorthSide, Tønder Festival og Smukfest. Bag instrumenterne står musikere, som er kendt fra Jonah Blacksmith og Peter Sommer & Tiggerne. Nu er det Bakkelandets Musik- og Kulturforening, der har inviteret dem til Sdr. Vissing.

Forsanger Oscar Mukherjee er vokset op i Californien. Hans mor er dansk, og hans far har indiske rødder. Han synger på engelsk og spiller guitar. Han lægger også vægt på, hvad der sker mellem musikerne og publikum:

“Vi vil skabe et rum for kreativitet og nærvær i en tid med et lidt for højt tempo”, fortæller Oscar Mukherjee i omtalen af bandet.

På albummet Square Up On A Curve fra august 2025 har de fem musikere skrevet størstedelen af sangene sammen. Det er bandets tredje album siden debuten i 2022. Musikken bevæger sig fra rolige sange til kontant rock. Og der er tre guitarister på holdet, så guitarerne får en del at skulle have sagt.

Koncerten finder sted i Fælleshuset på Sdr. Vissingvej 26B. Dørene åbner klokken 19, og musikken spiller fra klokken 20 til 22. Billetter koster 225 kroner. Der kommer gebyr oveni for gæster, der ikke er medlemmer af Bakkelandets Musik- og Kulturforening. Billetter sælges på eventbilletten.dk.

Reklamer

Læs ugens avis

 

Seneste video

Preview image for the video "Horsens Revy 2026".
Horsens Revy 2026

Reklamer